Den ene halvdel af august var jeg i Øland Skov. Det er højsommer og høsttid. Kornmarkerne bliver høstet. Det er en meget smuk dag at gå en tur på. Det er ikke for varmt for min hund Schwinn og ikke for koldt for mig, så jeg kan gå i T-shirt. Turen er lidt længere end min daglige tur. Jeg har pakket min rygsæk med kun lidt vand.
P-pladsen ved Vestre Skovvej 25 er rummelig, og starten på turen er tydeligt markeret med pile. Jeg har valgt den orange rute på 6,8 km. Ruten starter med store, imponerende bøgetræer. Lidt længere fremme er der tegn på, at Øland Skov er en aktiv plantage. Der ligger stakke med træstammer og en tom del af skoven. Snart vil der blive plantet nye træer. Denne del af skoven hedder Bjørneskoven.
Jeg går videre på ruten. Stien er bred og nem at løbe på, men det er stadig en natursti med græs. Hvis man vil gå med en barnevogn eller kørestol, skal man derfor tænke over det. Skoven ligger på en bakke, så ruten går både op og ned.
Skoven er meget smuk med forskellige områder. Nåletræer skifter med løvtræer som bøg og eg. Efter et stykke med nåletræer følger et stykke med løvtræer. Ruten kommer forbi fem store graner: De Fem Søstre. Når du går tilbage op ad bakken, er der nyplantede træer. Her kan man tydeligt se de forskellige områder, hvor træerne er blevet skåret ned, og hvor der er blevet plantet nye træer.
Efter 3,4 km kommer ruten ud til vejen. Kun en meter længere fremme går du ind i skoven igen på den anden side af vejen. Det er Skovriderskov. Her finder du bygninger, som bruges til skovarbejde. Nu kommer du ind på en mørk sti mellem mange graner. Men rundt om hjørnet bliver det lysere med løvtræer. Her er også en lille sø med en picnicbænk. Det er et godt sted at holde en lille pause.
Når du går lidt ned ad bakken, kan du se de gyldne kornmarker gennem træerne. Sammen med den blå himmel giver det en smuk udsigt.
Mens jeg nyder udsigten og naturen, får jeg øje på et lille rådyr. Men Schwinn har ikke overset det. Derfor skal hunde være i snor.
Op på bakken igen. Nu går du langs kanten af skoven og markerne. Langs en stor, imponerende eg kan du nu se ejerens smukke hus, Skovriddergård. Bliv kun på din sti, fordi huset og haven er private.
Nu kommer du tilbage til vejen. P-pladsen er til venstre.
Det var en dejlig tur. Jeg glæder mig til at se skoven om efteråret.
Du kan finde mere information om skoven på www.oelandskov.dk�. Her finder du også kortet over hjertestierne i Øland Skov. Du kan også finde datoerne for, hvornår der er jagt.













Leave a Reply